Vi er blevet fortalt hvordan vi skal forstå litteratur. Vi skal gå til den med hovedet. Den holdning skal vi forsøge at komme til livs på dette hold, og prøve at gå til litteraturen med både hoved og krop.
Klang og sanselighed i sproget er på mange måder det som adskiller skønlitteratur fra anden skrift. Og det er her kroppen spiller ind, den får adgang til teksten gennem klangen og sanseligheden. Hvis forfatteren har gjort sig umage, sidder man med ved bordet når der bliver spist, hører bestikket mod tallerkenerne, dufter det nybagte brød og ser de guldrandede tænder i tantens mund.
I praksis skal vi gennem en række skriveøvelser og læsninger, hvor vi diskuterer og giver kritik både på hinandens -og allerede udgivne tekster. Målet er at vi læser lige så meget som vi skriver, fordi det er lige vigtigt. Vi skal arbejde med prosa, lyrik og essays.
Det er vigtigt at bidrage med kommentarer og respons i gruppen, det er selve krumtappen i et Creative Writing forløb – man lærer på mange måder mere om skrivning når man giver respons, end når man modtager den.