Her vil du blive introduceret til tegneseriens virkemidler og særegne fortællegreb. Vi vil arbejde med alt lige fra den spæde idé, hvordan man giver den liv, skitser og layout, til hvordan den færdige tegneserie skal føles mellem hænderne hos læseren, når den er trykt.
Tegneserien er et unikt massemedie, som spænder over flere forskellige kunstformer. Vi skal bl.a. lege med, hvordan tid eksisterer og får form i tegneserien, f.eks. kan beskæringer være med til at skabe fremdrift i din fortælling.
Vi blander kunst, grafik og design med tid og gode fortællinger og får fantastiske tegneserier ud af det. Det er noget der skal læres og mestres og det vil vi arbejde med over 4 uger.