Grafisk Design

Eftermiddagsfag, Fag i 2. periode F22

På kurset vil vi udforske, hvad det vil sige at formulere sig visuelt. Hvordan kan grafisk design understøtte eller udfordre et givet indhold? Hvad vil det sige at skabe en visuel ramme eller holdning til et emne og hvordan omformes data og viden til visuel information?

Kurset tager afsæt i hovedfacetterne af grafisk design – bl.a. typografi og bogdesign – og er bygget op omkring mindre øvelser, workshops, kortere projekter og et afsluttende projekt. Vi vil arbejde praktisk og eksperimenterende med faget, og her handler det ikke så meget om at lave et skinnende flot resultat, men i højere grad om din proces og hvorfor du er kommet frem til din løsning. I takt med at projekterne færdiggøres, vil vi lave gennemgang eller udstillinger af produkterne, hvor vi fortæller hinanden om den tanke- og arbejdsproces,
der ligger bag.

Undervejs på kurset vil der være oplæg fra underviseren og fælles diskussioner, hvor vi bliver klogere på, hvordan visuelle idéer udformes og udtrykkes. Kurset er for alle og kræver hverken, at du har erfaring med grafisk design eller særlige computerprogrammer.
Det vil være mulighed for at arbejde både analogt og digitalt.


Læs om værkstedet for Grafisk design