I dette kursus lærer du at arbejde manuelt med et spejlreflekskamera og at printe digitalt. Det er vigtigt at du fx vælger den blænde der giver den dybdeskarphed der passer dit motiv.
Vi redigerer billederne i Photoshop. Men det meste af tiden bruger vi til at fotografere, udvikle og diskutere idéer og lave iscenesættelser. Traditionelt set har kameraet været et apparat til at fange øjeblikket med, men i dag arbejder vi lige så meget med konstrueret og iscenesat fotografi.
Vi diskuterer kunst og indholdet i billederne, og prøver at forstå hvad der skal til for at et fotografi skal blive spændende.