Værksted i Eksperimentel Stop-Motion
Animation er punk, animation er observationer, animation kan være effektiv historiefortælling, animation er eksperimentering.
Vi skal bruge stopmotion animation som en teknik til at udtrykke os, undersøge og eksperimentere. Hvordan opfører materialer sig, sat i bevægelse over tid? Jeg opfordrer til at inkludere teknikker fra andre kunstneriske discipliner og lade animation være et redskab til at udforske dit kunstneriske udtryk på en ny måde.
Animation er en teknik hvor stillbilleder bliver manipuleret til at fremstå som bevægelige billeder når de sættes i sekvens over tid.
Stop motion er en filmteknik hvor objekter bliver flytter og fotograferet frame for frame for at skabe illusionen af bevægelse. Alt kan blive animeret!
Undervisningen vil bestå af:
Praktiske øvelser
Diskussioner
Teori
Daglige filmvisninger
Personligt projekt
I løbet af undervisningen kommer vi til at dykke ind i objekt animationens verden. Vi kommer til at tænke animeret, udforske og dissekere film som medie. Dette er ikke en workshop hvor du kommer til at lære at animere som en animator, det er en workshop hvor du har mulighed for at lære at tænke og se som en animator.
Vi kommer til at udforske forskellige materialer og teknikker, og der vil til sidst blive tid til fordybelse i et længerevarende personligt projekt.
Jeg kommer også til at præsentere et udsnit af den animerede filmhistorie med fokus på kunstnerisk og personlig film i højere grad end den mere mainstream og kommercielle animations industri.