Maleri udstilling 1. periode efteråret 2019 Kunsthøjskolen i Holbæk

Det ekspressive
maleri

Undervisningen i maleri for 1. periode af efteråret 2019 har kredset om det ekspressive maleri, og maleri i et udvidet felt. Det har været en prioritet, gennem forløbet at introducere en bred vifte af maleriske discipliner.

Samtalerne omkring den enkelte elevs arbejde har været et betydningsfuldt grundlag for den større fælles konstruktive snak om maleriet og samtidskunsten.

Udstillingens rum og sammensætning er en svær, men vigtig disciplin at prøve kræfter med. De mange dybt forskellige, og personlige værker giver anledning til, ikke ubetydelige overvejelser og valg om hvordan de sammen udstilles bedst.