På Kunsthøjskolen kan du arbejde med samtidskunst i forskellige medier. Igennem vejledning og undervisning i de forskellige fag kan Kunsthøjskolen hjælpe til med at producere kvalificeret ansøgningsmateriale til de videregående kunstneriske skoler: Kunstakademier, Arkitekt-/ Designskoler o.lign

Forår 2018 ( 20 uger )

Forårskurset 2018 begynder den 7.januar og afsluttes den 26.maj.

Kunsthøjskolen er et sted der skaber og kræver plads til tankens fri bevægelse. Her udvikles det enkelte menneskes evner, samt sans for rummelighed og flertydighed. Her dannes netværker af kunstinteresserede og engagerede mennesker, som spiller en aktiv rolle i det danske kunst- og kulturliv.

Sammensæt dit eget forløb
På Kunsthøjskolen sammensætter du selv dit forløb. Undervisningen er ikke delt op i linjer, men derimod i 3 perioder med et udvalg af forskellige fagtilbud. På den måde får du muligheden for at arbejde kunstnerisk i forskelige medier.

 

Perioder og fagtilbud

Vi tilbyder: Analogt fotografi, Animation, Arkitektur, Arkitekturhistorie, Design, Digitalt fotografi, Filmhistorie, Filosofi, Grafik, Grafisk Design, Skulptur, Keramik, Kunsthistorie, Litteratur, Lyd, Maleri, Serigrafi, Skulptur, Smykker, Tegneserie, Video
Klik på de enkelte perioder for at se fagtilbuddet

Fag i 1. periode ( 7. jan. - 25.feb. )

Du kan vælge 2 af disse fag ( et formiddagsfag og et eftermiddagsfag )

FormiddagsfagEftermiddagsfag

Dans / Bevægelse
Eva Aalbæk-Nielsen
Arkitektur
Nis Rømer
Kunsthistorie
Nanna Gro Henningsen
Grafisk Design
Jeppe Pendrup Jørgensen
Litteratur
Claus Handberg Christensen
Keramik
Christin Johansson
Lyd som Kunst
Michael Nielen
Maleri/Tegning
Morten Schelde, Trine Boesen
Tegneserie
Halfdan Pisket
Serigrafi
Hanne Houlberg
Video
Steen Schapiro

Fag i 2. periode ( 26. feb. - 8. april )

Du kan vælge 2 af disse fag ( et formiddagsfag og et eftermiddagsfag )

FormiddagsfagEftermiddagsfag

Arkitekturens idéhistorie
Sølve Madsen
Analogt Fotografi
Hanne Houlberg
Filmhistorie
Allan Grønvall Pedersen
Animation
Sara Koppel
Filosofi
Tobias Kirstein
Design
Jair Straschnow
Graphic Novel
Maleri
Andreas Schlaegel
TegningEr
Thomas Friisholm
Smykker
Gitte Nygaard

Fag i 3. periode ( 9. april- 26. maj. )

Du kan vælge et af disse fag

Værkstedsfag

Billedsprog
Thomas Friisholm
Digitalt Fotografi
Astrid Kruse Jensen
Grafik
Melou Vanggaard
Keramik
Alikka Garder Petersen
Skulptur
Anders Bonnesen

( med forbeholdt ret til ændringer )

Under forløbet skal du vælge fag tre gange. Du har dagligt 5 timers undervisning, mandag til fredag, og kan have op til 5 forskellige fag i løbet af dit ophold. Ideen er, at du får mulighed for at tænke tværfagligt og afprøve forestillinger om de forskellige fags indhold, idéer og muligheder i et professionelt og tværfagligt miljø.

I de første to perioder har man både et formiddags og et eftermiddagsfag. I tredje og sidste periode har man kun ét værkstedsfag, både formiddag og eftermiddag.

I forår 2018 tager vi på studietur til Berlin (9.- 13.april)

Tilmelding +

Undervisere & foredragsholdere

Kunsthøjskolens netværk af undervisere består af professionelt udøvende billedkunstnere, forfattere, musikere, arkitekter, designer m.fl. Skolen har 5 fastlærere som bor, lever og underviser på skolen.

Skiftende gæstelærere og foredragsholdere bidrager til konstant udvikling af et levende og aktivt miljø, i kontakt med det aktuelle kunstliv omkring os. I tæt samspil mellem faste lærere og inviterede gæstelærere fra ind- og udland, skabes et dynamisk miljø for læring og udveksling.

Kunsthøjskolen inviterer også tidens aktuelle kunstnere til at fortælle om deres praksis og projekter, så vi kan få et indblik i deres arbejde indenfor mange forskellige kunstneriske discipliner. Se aktuelle arrangementer her.

Undervisere + Livet på skolen + Vejledning og mentorordning +

Studietur til Berlin

På de lange kurser tager vi på studietur til Berlin. Det er en 4 dages intens studietur, pakket med samtidskunst i alle former, beundring af de store mestre på klassiske museer, Philarmonien og verdens bedste symfoniorkester, arkitektur-tur som giver baghjul til det meste, et slaraffenland i den berlinske undergrundkultur af barer, koncertsteder og nogle af verdens bedste natklubber. Det er 4 dage fyldt med undersøgelser, opdagelser og indtryk til bagagen og inspirationsdepoterne.

Vi laver et program, hvor nogle ting er fælles for alle, samt en masse anbefalinger, så du selv kan sammensætte turen med de ting, der interesserer dig mest. Programmet vil blive præsenteret i ugerne op til turen.


Vejledning

Mentorordning PitStop på højskolen

Kunsthøjskolens vejledning tager hovedsageligt sigte på de kunstneriske uddannelser. På hvert hold arrangeres et møde med studerende fra akademier, designskoler, arkitektskoler med videre. De studerende er fortrinsvis tidligere elever på Kunsthøjskolen. Her præsenteres de respektive studier og der er lejlighed til at få besvaret alle relevante spørgsmål. Hver uge får vi besøg af en billedkunstner, forfatter, arkitekt, musiker eller lignende, som holder foredrag. I forbindelse hermed vejledes efter ønsker og behov. Kunsthøjskolens lærere, som alle er praktiserende kunstnere, står til rådighed i alle vågne øjeblikke med råd, samtaler og evt. henvisninger til yderligere kvalificerede kontakter angående den enkeltes videre vej.


Priser: Lange kurser

Prisen er for øjeblikket:  Forår 2018 (20 uger): 30.000 dkk. og Efterår 2018 (18 uger): 27.000 dkk. Kursusprisen tillægges 1600 kr. for udenlandsrejse + evt. tillæg for enkeltværelser m/u bad og dobbeltværelser med bad. (Ret til prisændringer forbeholdes). Kursusprisen dækker undervisning (5 timer dagligt mandag til fredag ), foredrag og arrangementer, kost og logi. Materialeudgifter er meget individuelle. De afholdes af den enkelte elev og er således ikke indeholdt i prisen. Kursusprisen betales i 3 rater (1/2 – 1/4 – 1/4 ). Med brev om skolens bekræftelse på optagelse opkræves et indmeldelsesgebyr på 1.000 kr. Dette beløb bliver ikke tilbagebetalt i tilfælde af framelding.

Hvis du afbryder dit højskoleophold, betales skolepenge for 4 uger fra dagen, hvor du forlader skolen, eller frem til kursets afslutning. Derudover mister du dit indmeldelsesgebyr. Hvis skolen på tidspunktet for din afrejse har betalt for din deltagelse på studietur, skal du dække de udgifter, som skolen har haft i forbindelse hermed.

 

Læs om støttemuligheder +

Tilmelding

*Kursus:

*Fornavn :
*Efternavn :
*Gade/vej:
*Postnummer:
*By:
*Land:

*Telefon:
*Email:

*Fødselsdato:
*Køn:

*CPR-nummer:

*Kort begrundelse for ansøgning om optagelse på Kunsthøjskolen:
*Skolegang, uddannelse og anden beskæftigelse:
*Evt. planer for videre uddannelse:
Sygdom eller handikap der skal tages hensyn til under opholdet:
*Pårørendes navn, adresse og telefonnr. (i tilfælde af sygdom):

*Værelse:
Diverse:
*Finansiering:
Bemærkning: