“Sommerkurser på Kunsthøjskolen er et levende mødested for engagerede borgere, som beskæftiger sig med kunst på et eller andet plan og typisk kommer på højskolen for at få faglig fordybelse og samtidig nyde et lille afbræk i godt selskab.”
Kunsthøjskolen tilbyder sommerkurser af både 8 og 14 dages varighed. Hvert sommerkursus består af 5 forskellige værksteder – som kursist vælger du på forhånd, hvilket værksted du ønsker at udforske i løbet af kurset.
På kurserne får du mulighed for at fordybe dig i en enkelt kunstnerisk disciplin, som f.eks. maleri, keramik, fotografi eller grafik, med flere.
Kunsthøjskolen er en del af de danske folkehøjskoler. Skolen blev grundlagt 1962 og var den første højskole med kunst som fokus.
Et højskoleophold på Kunsthøjskolen er præget af høj faglighed og et intenst, sprudlende socialt liv med diskussioner, foredrag, koncerter og andre fælles arrangementer om kunst og kultur. Ugekurserne bliver brugt af mange kunstinteresserede som en aktiv og kreativ sommerferie med fordybelse i moderne kunst.
Professionelle kunstnere, fra den danske og internationale kunstscene, underviser på skolens værksteder, der er åbne alle døgnets 24 timer. Det giver rig mulighed for at udforske og realisere pludseligt opståede idéer uanset tidspunktet på døgnet. Kurserne er intense, meget komprimerede og giver god mulighed for at fordybe sig i en enkelt kunstnerisk disciplin og er for mange kursister en katalysator for opdage, eller genopdage, et kunstnerisk virke. Sommerkurserne på Kunsthøjskolen er højskolekurser, præget af høj faglighed og et intenst og sprudlende social liv, med diskussioner, foredrag og koncerter i inspirerende og kreative rammer.
Beskrivelserne af de enkelte værksteder bliver løbende opdateret.
Kursus A er i år en invitation til at arbejde undersøgende og eksperimenterende med kunstneriske udtryk, i et fællesskab, hvor nysgerrighed og proces er det bærende. Du får undervisning af dygtige og erfarne billedkunstnere, som skaber rum for både individuel fordybelse og fælles inspiration. Her er der plads til at være nybegynder, erfaren eller et sted midt imellem – og til at lade materialet og processen føre dig nye steder hen. Kurset varer én uge og har en intens og levende rytme, hvor værkstedsarbejdet kombineres med fælles aktiviteter, samarbejder og samtaler. Det er en uge med højt fagligt niveau, og mulighed for at lade sig inspirere, både af undervisningen og af hinanden. Kursusleder: Sølve Møller Madsen
Form og støb
Inger Sif HeeschenMaleri
Mette VangsgaardSkriveværksted
Nina MalinovskiTegneværksted
Mads Peter Brandstrup JensenVærkstedet for grafisk kunst
Benjamin Savi
Vi præsenterer både de nyeste tendenser inden for billedkunsten og traditionelle former. Hver morgen er der oplæg ved kursets lærere ligesom vi inviterer aktuelle kunstnere til at holde foredrag eller performe undervejs. 14 dage med kunstneriske udfordringer, oplevelser og stof til eftertanke. Kursusleder: Jesper Palm
Keramik
Christin JohanssonMaleri
Jesper PalmMaleri
Karen Gabel MadsenSerigrafi
Anne Marie PlougTegning og Akvarel
Pia Fonnesbech
Kursusbeskrivelse for Kursus C 2026 er under udarbejdelse ... Kursusleder: Benjamin Savi
Analogt Fotografi
Hanne Lange HoulbergDet Grafiske Værksted
Tine KjølsenMaleri
Lasse BruunMaleri
Maibritt RangstrupSmykker
Marie-Louise Kristensen
Kursus D er et sommerkursus af 14 dages varighed. Ud over værkstedsundervisningen orienteres der, gennem foredrag og andre arrangementer fælles for alle, om aktuelle og historiske, kunstneriske og kulturelle emner. Hver dag starter med “musikalske morgentanker” ved forstanderen Michael Nielen.
Digitalt Fotografi
Jeanette Land SchouGrafik
Hussein TaiLer
Alikka Garder PetersenLydkunst
Michael NielenMaleri
Peter LandMaleri
Gro Pechüle
Et 1 uges sommerkursus á 8 dage, Kursus A koster: 5.200 kr.
Et 2 ugers sommerkursus á 14 dage, Kursus B, C & D koster: 7.800 kr.
Prisen inkluderer 5 timers daglig undervisning, fællesarrangementer, kost & logi. Materialer til de enkelte værksteder er ikke inkluderet. Der er mulighed for at købe materialer på skolen.
Er der plads på det ønskede sommerkursus fremsender skolen en faktura med kursusprisen og betalingsfrist.
Du er først endeligt tilmeldte et kursus, når du har betalt din faktura.
Du skal selv medbringe dyne, pude, sengelinned og håndklæder.
Alternativt kan det tilkøbes ved at sætte flueben i tilmeldingen.
Tilkøb af; “dyne, pude, sengelinned og håndklæder” koster 250 kr. uanset kursus.
Betaling ved afbud
I forbindelse med afbud mere end 4 uger før kursusstart, refunderes kursusprisen fratrukket et
administrationsgebyr på 600 kr.
Ved afbud mindre end 4 uger før kursusstart betales hele kursusprisen.
Indkvartering sker på enkelt- og dobbeltværelser. For enkeltværelser og dobbeltværelser med bad betales ekstra.
Dobbeltværelse m. bad 50 kr. pr.dag
Enkeltværelse u. bad 75 kr. pr.dag
Enkeltværelse m. bad 100 kr. pr. dag
Tilmeldingsformularen vil blive tilgængelige her, når der åbnes for tilmeldingen søndag den 30. november 2025, kl. 18:00