Keramik

Kursus D: 22. juli - 4. august, 2018 ( 6350 kr. )

Leret er et fantastisk og fascinerende plastisk materiale, der bliver brugt i mange sammenhænge, lige fra mursten, sanitet, tænder til service og skulpturer. Fordi det har så mange muligheder og udtryksformer bliver det brugt af udøvende kunstner inden for forskellige kunstgrene.

Leret lægger op til frit at arbejde 3 dimensionalt. Du kan være meget præcis eller lade tilfældighederne råde og udnytte din påvirkning i materialet.
Leret er uden begrænsning og alligevel lunefuldt med massere af tekniske udfordringer. Du kan blive ved at lægge til og trække fra. Undersøge og udfordre det. Du kan bearbejde det i alle processens stadier, fra det våde ler til det færdige brændte værk. Har man først haft leret i hænderne, er man hooked.

Du vil blive præsenteret for forskellige kunstneres arbejdere, for der igennem at diskutere 3D form, formsprog og virkemidler.
Kurset starter med opgaver for at lære teknikker og proces, men også for at blive udfordret på formforståelse. Her ud fra kan du arbejde med selvvalgte projekter, hvor du vil få individuel kritik og vejledning. Det vigtigste er at du flytter dig teknisk og udtryksmæssigt. Derfor er der fokus på eksperimenter og undersøgelser.
Fokus ligger på proces, formgivning og formforståelse.
Der vil kun blive brændt i EL ovn.

Der skal regnes med et materiale forbrug mellem ca. 800-1500 kr. og ca. 200 i fælles udgifter.
Medbring arbejdstøj og værktøj hvis man har det. (Der er lidt fælles værktøj, ellers kan der købes i skolens butik) Der må ikke medbringes eget ler.
Vi ses i keramikværkstedet.

Tilmelding