Udstilling på
grafikværkstedet

Kan man lave en udstilling efter kun få dage på et nyt værksted? Ja, det kan man godt.

Blot 3 dage inde i 2. værkstedsperiode, præsenterede eleverne fra Grafik en lille udstilling onsdag eftermiddag. Eleverne fremviste linoleumstryk med grafiske fortolkninger af skulpturer, udført af tidligere forstander og grundlægger af Kunsthøjskolen, Ulrika Marseen. Skulpturer, som stadig er at finde i parken rundt om Kunsthøjskolen.


De forskellige tryk var udstillet på en samling af podier midt i rummet, som i sig selv dannede en skulptur – et fint lille anerkendende nik til fortiden og Ulrika.

Så kan vi vist godt blive enige om, at værkstederne er godt igang!