FORÅRSHOLDETS FØRSTE
UDSTILLING

I midten af februar bød forårsholdet indenfor, til deres første udstilling, som afslutning på første periode. Her præsenterede eleverne fra Keramik, Maleri, Analogfotografi, Video, Grafisk Design og Arkitektur hvad de har arbejdet med i de første uger af det lange forårskursus.

Keramik

I keramik har vi, arbejdet med brugsting, med i udgangspunkt i tre forskellige keramiske teknikker: Pølseteknik, pladeteknik og overformning.  Herudover har vi blandt andet prøvet at modellere med bind for øjnene og at udtænke en tallerken, som ikke kan bruges som tallerken.

Arbejdet på keramikværkstedet har først en masse samtaleemner med dig, for eksempel: Hvad er det, som gør en tallerken til en tallerken. Hvad kommunikerer de ting, vi selv fremstiller. Hvorfor passer ægget ikke længere i æggebægret efter brænding.

De fysiske og håndværksmæssige udfordringer, overskygger hurtigt de designmæssige problematikker – og på den korte tid vi har haft, er vi kommet langt med fornemmelsen for materialet. Der er aldrig tid nok i lerværkstedet. Men glæden ved at skabe sin egen kop, er altid stor og vigtig.

Rammen i den sidste opgave, har været at skabe brugsting til et morgenbord – og morgenborde er jo meget forskellige. Én har f.eks. kun modelleret askebægre. Men de fleste har lavet kopper, tallerkener, skåle og kander mv. Alle morgenprojekterne er på udstillingen iscenesat med rekvisitter, som underbygger den keramiske idé.

Tine Broksøe, underviser i Keramik, Forår 2017

 

 

Maleri

På værkstedet har vi arbejdet med forholdet mellem, den enkelte elevs individuelle indgang til mediet og det store udsyn til samtidskunsten. Der er blevet trukket kunsthistoriske tråde og åbnet for samtaler, om billedkunstens relationer til sine omgivelser. Ide og koncept er blevet sat i relation til materialeforståelse, ligesom sprog og abstraktion, gennem en række øvelser og opgaver, hvor også en forståelse for vigtigheden af mulige arbejdsprocesser er blevet inddraget. Farvelære, materialelære, komposition, projektion, samt individuel rådgivning og orientering om relaterede kunstneriske praksisser har ligeledes været en del af undervisningen.

Desuden har vi haft besøg af en tidligere elev, og nuværende studerende fra Kunstakademiet i København, som over 2 dage har lavet gennemgang af de producerede værker, samt orienteret om studiet på Kunstakademiet.

Det hele kulminerer i en udstilling af værkstedets 24 elever.

Thomas Friisholm, underviser i Maleri, Forår 2017

 

 

Video

Videoholdet har i løbet af kurset set og afprøvet, en lang række forskellige måder at bruge film og video på.  Det kan f.eks. være i form af billeddigte, montage, konceptuel performance eller udvidelse af billedrammen. Vi har både arbejdet med at filme, redigere – og forholde os til selve videomediets natur.

Første opgave gik ud på at forholde sig til det fysiske rum – at man selv møder rummet og reagerer på det.Anden opgave handlede om den studerendes egen passion – en udfordring til at lave en film om noget man brænder for, og f.eks. vil protestere imod. Tredje opgave fusionerede et digt, eller uddrag af et digt, med videoværket.

Til slut, en fri opgave – men målet er altid, at finde et filmsprog der passer til den enkelte filmskabers egen måde at se, sanse og formidle verden på.

 

Steen Schapiro, underviser i Video, Forår 2017

 

 

Grafisk Design

GRAFISK

 DESIGN

GRAFISK

 DESIGN

GRAFISK

DESIGN

For at give et varieret indblik, i den kæmpe verden som er grafisk design, har vi i løbet af de sidste fem uger søgt at arbejde med mange forskellige discipliner, medier og øvelser inde for det grafiske felt. Der er bl.a blevet arbejdet med plakater, LP-covers, magasiner, typografi, abstrakt komposition mm.

I den afsluttende uge er der blevet arbejdet under temaet Fremtid/Future/Zukunft. På holdet skulle de tage udgangspunkt i deres egne individuelle tolkninger af termen fremtid, og skabe projekter der visuelt kommunikerer deres personlige fremtidsscenarier.

I forhold til det endelige projekts form, medie og materiale har holdet været helt frit stillet, og der er blevet arbejdet med både magasiner, plakater, installationer, bogbinding og meget andet.

GRAFISK

DESIGN

GRAFISK

DESIGN

GRAFISK

DESIGN

 

Jeppe Pendrup, underviser i Grafisk Design, forår 2017

 

 

Analogt Fotografi

Analogt fotografis udstilling viser, at der i elevernes arbejder, dels har været fokus på det kameraløse fotografi dvs. den  direkte belysning af objekter i mørkekammeret til FOTOGRAMMER, og på det selv at bygge et kamera og arbejde med PIN-HOLE fotografi. Mange af billederne er blevet til ved direkte påsmøring af lysfølsomt emulsion på trykpapir og træ med LIQUID LIGHT, som en undersøgelse af det sort-hvide fotografiets kemiske farvepalet. Den blå palet viser sig tydeligt i de blå billeder, kaldet CYANOTOPI, Kemien males direkte på papir, stof eller træ og billederne bevæger sig da  i grænselandet imellem fotografi og maleri. Hver enkelt elev har til hvert enkelt billede på sin fremkaldte filmstrimmel stillet sig selv spørgsmålet: Hvilke processer fortæller bedst det, jeg gerne vil have frem i dette billede?

 

Hanne Houlberg, underviser i Analogt fotografi, Forår 2017

 

 

Arkitektur

 

Arkitekturholdet har igennem forløbet arbejdet med flere større projekter, hvis resultat fremvises på den afsluttende udstilling. “Hedo”, er et projekt med udgangspunkt i Arkitektur, der er drevet af menneskers drift mod hinanden eller mod ting – Hedonistisk, lystbaseret, sansedrevet og kommerciel arkitektur. Projektet “Huse til mange”, hvor eleverne tog fat i ét af de vigtigste spørgsmål; forholdet mellem masseproduktion af boliger og produktion af massen.  Et projekt med udgangspunkt i Modeller og laserskæring, hvor eleverne undersøgte spørgsmålet “hvordan former arkitekturens former os?”. Sidst, men ikke mindst, fremvises projektet “Midlertidlige Byrum”, hvor eleverne udviklede og opsatte en midlertidig kunstinstallation i gangtunnellen ved Holbæk station.

 

Nis Rømer, underviser i Arkitektur, Forår 2017