Værksted for Ting & Sager

Fag i 3. periode F25, Forår 2025, Værkstedsfag

Værkstedet for ting og sager er et eksperimentelt hold uden kunstneriske genrebetegnelser.

Genrebetegnelser* kan* være brugbare, men de kan også være begrænsende, og i nutidig billedkunst er det den kunstneriske ide, der afgør, om et værk skal udformes som fx en flødeskumskage, et springvand, eller en symfoni – eller en flødeskumskagespringvandssymfoni.

Derfor er værkstedets, selvovervurderende, udgangspunkt, at vi kan alt – eller at I kan alt – eller at vi sammen kan hjælpes ad med så alt som muligt med det forhåndenværende grej og de midler, der er til rådighed.

Vi har tradition for at starte med én kortere opgave, men ellers er holdet ikke opgavebåret. I forventes at arbejde selvstændigt med jeres billedkunstneriske projekt og samtidig bidrage til det kollektive.

Hvis I er specifikt interesserede i en genre eller teknik, som der er et andet kursus i, råder vi jer til at tage det kursus. Men ellers er der i udgangspunktet ikke noget (dvs. nogen form for billedkunst), vi ikke vil beskæftige os med.


Læs om værkstedet for Installation / Rum
Læs om værkstedet for Skulptur