Tegneserie

Eftermiddagsfag, Fag i 2. periode F25, Forår 2025

Tegneserier er på mange måder én af de frieste, mest tilgængelige og alsidige kunstformer. Alt du har brug for er papir og blyant, og du kan lave alt fra episke dramaer til abstrakte zines.

Vi vil gennemgå nogle af de mange forskellige aspekter af kunstformen, læse nogle tegneserier sammen og se på forskellige virkemidler, samt gennemgå en masse forskellige øvelser og opgaver, for at komme ud i feltets mange forskellige afkroge.

Tegneserier handler i sidste ende om at fortælle, og forløbets hovedfokus vil derfor være hvordan man med ord og billeder som redskab kan kommunikere sine visioner med omverdenen.

Og derfor skal vi selvfølgelig undervejs lave en masse tegneserier.

Vi laver nogle gruppeopgaver, og ellers er hovedfokus stærkt på egen værkproduktion under forløbet.
Man skal forvente selvstændigt arbejde og løbende kritik, og det er opfordret at medbringe tegne- og skriveredskaber, gerne af egne præferencer, tegnepapir, og gerne digital tegneplade / tablet, hvis man ønsker.

En glæde ved at tegne og fortælle vil også være en fordel.


Læs om værkstedet for Tegneserier