På mit kursus vil vi udforske de mange muligheder maleriet har, med udgangspunkt i samtidskunst.
Dette vil ske via fælles opgaver, men også igennem individuelle dialoger, hvor der vil være fokus på udvikling.
De kunstneriske opgaver vil både være klassiske (stilleben, en-plein-air, osv.), og har man brug for introduktion til mere praktiske metoder/teknikker som f.eks. opspænding og grundering af lærred vil dette også indgå i kurset.
På mit kursus vil vi se bort fra begrebet ‘stil’ og i stedet fokusere på at eksperimentere og undersøge maleriets virkemidler.
Der vil blive afholdt fælles morgenpræsentationer og øvelser hvor vi alle vil få mulighed for at diskutere maleriet og dets mange facetter.