Litteratur

Efterår 2025, Eftermiddagsfag, Fag i 1. periode E25

Uanset om du har forfatterdrømme, eller bare vil prøve det af, vil du kunne bruge arbejdet med litteratur til at blive klogere på dig selv og verden.

”Litteratur” er et skriveværksted, hvor vi skriver og læser hinandens tekster. Du får et større indblik i, hvad du skriver, og hvordan du kan udvikle dig, når du skal finde din egen måde at udtrykke dig på.

Vi åbner litteraturen op, så der også er fokus på dit sprogs musikalske, performative og visuelle side. Det vil sige vi laver udstillinger, oplæsningsarrangementer og bruger sproget i performances eller kor-agtige arrangementer. Vi tager også på udflugter, fortæller historier omkring lejrbålet og udgiver måske vores egen bog som afslutning på forløbet.

Der er ingen forventninger til, at du skriver i forvejen. Du vil få skriveøvelser, hvor du bliver udfordret på alle mulige måder, både selvstændigt og i fællesskab med de andre.

Når du går på litteratur er du med i et fællesskab, hvor vi tænker højt, diskuterer det vi læser og går på opdagelse i det at bruge sproget som kunstnerisk værktøj.


Læs om værkstedet for Litteratur