At arbejde med landskabsarkitektur og byplanlægning, er at arbejde med rummet mellem bygningerne, det åbne land og de uderum som betinges af vores oplevelse af rummet omkring os, samt den måde vi historisk har indrettet os i landskabet og meget andet.
Faget fokuserer på den kropslige oplevelse og de virkemidler som skaber interaktionen med vores omgivelser.
Vi skal se på forskellige skalaer og gennem byvandringer og ture i det åbne land, se på hvordan de store og små valg i planlægningen kan påvirke vores oplevelse af rummet.