Kuratering

Fag i 1. periode F21, Formiddagsfag

Er du interesseret i at vide mere om, hvordan samtidskunst skabes, præsenteres og kontekstualiseres? Har du lyst til at gå ind i det kuratoriske maskinrum og finde ud af hvilke overvejelser, der ligger til grund for en udstilling og hvordan den tager den form? Hvordan udstillingsrum og kontekst bidrager til at et kunstværk eller en kunstnerisk praksis bliver oplevet på nye måder? Så er kurset Kuratering noget for dig.

I kurset vil vi undersøge, hvordan en kurator anno 2021 arbejder og hvad forskellige udstillingsformater kan i praksis. Hvordan snakker værker sammen, når de hænger side om side på en væg eller placeres i det samme rum? Hvordan bidrager scenografi i en udstilling til vores forståelse af kunstværket? Og hvad hvis værket selv er i bevægelse som en performance?

Med udgangspunkt i dine og medstuderendes kunstværker, vil vi prøve kræfter med at sætte en udstilling op og formidle den.
Vi vil også komme ind på, hvilke aktuelle begivenheder eller politiske agendaer udfordrer kunsten og udstillingsformatet.