LER

Eftermiddagsfag, Fag i 1. periode F25, Forår 2025

Ler bliver stadig mere synligt på kunstscenen. Efter mange års kunstheraki får keramikere/keramisk kunstner lov at fylde på kunstscenen og billedkunstner og andre kunstgrene tager deres keramik flirt alvorlig. Det kommer der efter min mening, spændende diverse keramiske- Lerværker ud af.

Leret er et fantastisk og fascinerende plastisk materiale, der bliver brugt i mange sammenhænge, lige fra mursten, sanitet, tænder til service og skulpturer. Fordi det har så mange muligheder og udtryksformer bliver det brugt af udøvende kunstner inden for forskellige kunstgrene, lige fra lydinstallation, som malerlærred og til mere tredimensionelle kunstværker / objekter. Leret bruges såvel som skitse materiale som primært og endeligt værk materiale.

At gå i dialog med materialet og lad leret tale. Leret lægger op til frit at arbejde 3 dimensionalt. Du får så meget forærende af leret selv. Det kan være føjeligt, direkte og let at arbejde i og det kan være genstridigt, utilregneligt og omstændigt at arbejde i. Du kan arbejde sirligt og stramt eller hurtigt hvor hånden og processen efterlader aftryk i det færdige værk. Leret er på en gang uden begrænsning og alligevel lunefuldt med massere af tekniske udfordringer. Du kan blive ved at lægge til og trække fra. Undersøge og udfordre det. Du kan bearbejde det i alle processens stadier, fra det våde ler til det brændte Ler-værk.

På dette værkstedsfag LER vil vi fælles og individuelt gå i dialog med materialet og undersøge keramiske materialers egenskaber, teknikker og formudtryk i og med ler.
Du vil blive undervist i pølse – og modelleringsteknikker, som kan fører dig meget langt i din formgivning. Vi vil tale om ler og du vil blive præsenteret for forskellige kunstneres værker og deres tilgang til ler i deres kunstneriske udtryk for der igennem at diskutere 3D form, formsprog og virkemidler.
Den første uge bliver der stillet opgaver, som indfører dig i teknikker, undersøger og eksperimentere med leret og udtryks muligheder.

Alt dette for at give dig en base, teknik og inspiration for dit videre arbejde med det der opstår mellem dig og leret. En base til at forme dit selvvalgte projekt, som du skal arbejde med resten af perioden. Det kan såvel være en instalation, en skulptur som det kan være en undersøgelse. Der vil være individuelle og fælles vejledning og kritik. Det vigtigste er at du bevæger dig ind på din arbejdsmetode og flytter dig teknisk og udtryksmæssigt.

Der skal regnes med et materiale forbrug mellem ca. 400-1500 kr. og ca. 200,- til fælles udgifter.

Vi ses i keramikværkstedet.


Læs om værkstedet for Keramik