Grafisk Værksted

Eftermiddagsfag, Fag i 1. periode F25, Forår 2025

Grafik er en visuel mangfoldighed af forskellige former for teknikker og udtryk. I dette værksted kommer du til at arbejde med en lang række grundlæggende trykteknikker som træsnit, linoleumstryk, kobbertryk og monotypier.

Her kan du arbejde med mange forskellige grafiske udtryksformer, og med mulighed for at blande dem efter behov, og fordybe dig i enkelte af dem efter eget valg.

Gennem forskellige opgaver eksperimenterer du med det grafiske sprog og udtryk, og producerer egne billedundersøgelser hvor igennem du udforsker og opdyrker dit personlige grafiske udtryk.

Vi skal radere, ridses, snitte, ætse, tegne og eksperimentere med både store og små motiver og serier af tryk. Meget trykkes på papir, og papir findes i mange former og strukturer som vi også undersøger de grafiske muligheder med. Undervejs ser vi på grafikken i historisk kontekst, og i samtidskunsten – og hvordan grafik bruges af aktuelle kunstnere, herunder forholdet mellem teknik, indhold og kontekst.

Tegning og grafik går ofte hånd i hånd, men det er ingen forudsætning at kunne tegne, for at lave grafik. Det vigtigste er nysgerrighed i forhold til at undersøge og arbejde med de uendelig mange grafiske teknikker, udtryk og processer der findes.


Læs om værkstedet for Grafik