Grafisk design & serigrafi er et undervisningsforløb, hvor der over 5 uger arbejdes analogt og eksperimenterende med grafisk design i mange forskellige facetter, herunder typografi, illustration, bogdesign, komposition, farver og konceptudvikling.
Som en central del af forløbet introduceres deltagerne til trykteknikken serigrafi, som bruges til at realisere de forskellige grafiske projekter og øvelser, der munder ud i et fysisk produkt. Gennem arbejdet med overordnede grafiske projekter, øvelser, eksperimentering og tryk vil man opnå en helhedsforståelse af, hvordan man kan gå fra idé, proces og teknik til et færdigt, fysisk produkt.
Undervisningen vil veksle mellem overordnede projekter, praktiske øvelser, eksperimentering med teknikker samt arbejde både selvstændigt og i fællesskab.
Undervisningen er for alle – både begyndere og let øvede.