kl. 20:00 – 21:00

Emma Harris er visuel antropolog, filmskaber og fotografisk kunstner, og arbejder på tværs af flerartsetnografi, filmisk poesi og lavtoksiske analoge processer. I sin research og praksis undersøger hun, hvordan vi som mennesker relaterer til landskaber gennem levede erfaringer, fortællinger, sanser og forestillinger. Hun fokuserer i disse år særligt på de komplekse relationer mellem jord, planter og mennesker i regenerative landbrugspraksisser, hvor jorden betragtes som et levende økosystem, vi kan samarbejde med.

Dette arbejde udfolder sig både gennem hendes rolle som tværfaglig koordinator mellem landbrug, antropologi og kunst i forskningssamarbejdet Jordforbindelser, og i hendes kunstneriske projekter, hvor hun anvender analog film og fotografi til at udforske en ny materiel æstetik i landbruget.

I sine projekter inviterer hun planter, ukrudt og mikroorganismer ind i billedeskabelsen gennem direkte kontakt med lysfølsomme materialer og håndfremkaldelse med plantebaserede kemi. Disse materielle møder – formet af tid, temperatur og årstid – omfavner det uforudsigelige og det modstandsdygtige og rejser spørgsmål om mere-end-menneskelig agens.

Ved at arbejde med organiske og levende materialer som aktive medskabere i den kunstneriske proces, undersøger Emma, hvordan samarbejder på tværs af arter kan skabe nye måder at sanse, forstå og forholde sig til landbrug og landskaber. Gennem den analoge kontaktæstetik åbner hendes praksis op for en større sensibilitet over for andre livsformer i biosfæren – og for spor og tilstedeværelser, der ofte befinder sig uden for menneskets umiddelbare perception.

emmaharrisnet.cargo.site
@emmma.harris

_
Artist Talks på Kunsthøjskolen i Holbæk er åbent for alle og det er gratis at deltage. Arrangementet starter kl. 20.00 og foregår på Achillesscenen, højskolens foredragssal, som ligger i skolens vestfløj.

Læs om højskolens værksted for Aktuelt ->

Arrangementer

Overvejer du at blive elev på Kunsthøjskolen og er du nysgerrig på skolens fysiske rammer, værksteder og fag? Så kom og besøg os – vi...

Se alle aktuelle arrangementer ->