Det er de tavse objekter, hengemte ting og usynlige positioner som ToraSchultz skulpturer kredser om. Schultz’ praksis diskuterer samfundsstrukturer, der eksisterer i hverdagsobjekters og materialers iboende magtsprog. Værker der berører tilstanden af det ubevægelige – dels fysisk: den fastholdte krop, dels strukturelt: de fastlåste positioner og narrativer. Blotlagte sekretærmøbler, udbrændte dagbøgers forsvundne hemmeligheder, fastspændte crash dummys usynlige bias eller institutionens formspændte møbler og standardiseringer.
_
Artist Talks på Kunsthøjskolen i Holbæk er åbent for alle og det er gratis at deltage. Arrangementet starter kl. 20.00 og foregår på Achillesscenen, højskolens foredragssal, som ligger i skolens vestfløj.
Kunsthøjskolen er en statsanerkendt og statsstøttet dansk folkehøjskole. Højskolen har til huse i den gamle Holbæk Slots Ladegaard, hvis historie kan føres tilbage til år 1200, hvor der har eksisteret bebyggelse på stedet.