Det er de tavse objekter, hengemte ting og usynlige positioner som Tora Schultz skulpturer kredser om. Schultz’ praksis diskuterer samfundsstrukturer, der eksisterer i hverdagsobjekters og materialers iboende magtsprog. Værker der berører tilstanden af det ubevægelige – dels fysisk: den fastholdte krop, dels strukturelt: de fastlåste positioner og narrativer. Blotlagte sekretærmøbler, udbrændte dagbøgers forsvundne hemmeligheder, fastspændte crash dummys usynlige bias eller institutionens formspændte møbler og standardiseringer.