kl. 20:00 – 21:00

Anders Herwald Ruhwald er født i 1974. Han er uddannet på Det Kongelige Akademis skole for keramik og glas på Bornholm i 2000 og på Royal College of Art i London i 2005. Han har boet og arbejdet i Detroit og Chicago indtil 2024.
Hans værker indgår i internationale museumssamlinger, blandt andre The Victoria and Albert Museum i London, Musée des Arts Décoratifs i Paris og Los Angeles County Museum of Art.

Efter mere end 200 udstillinger i Europa, Asien og Nordamerika er Anders Herwald Ruhwald nu vendt tilbage til Danmark med udstillingen “Jorden er vores fælles grund” som åbnede på Bornholms Kunstmuseum d. 22. november 2025.

Om udstillingen “Jorden er vores fælles grund”
“Anders Herwald Ruhwalds udstilling handler om den grund, vi er fælles om, både konkret og i overført betydning.

Ruhwalds skulpturer er modelleret i ler, som hører til i de øverste jordlag på kloden. Skulpturernes glasurer indeholder mineraler: Lithium, kobolt og magnesium, som bliver gravet ud fra jordens indre og bragt til overfladen gennem mineskakter.

Skulpturerne handler om jorden, klipperne, træerne, vandet, vinden og planterne. Og om hvordan vi forholder os til vores omgivelser i en tid, hvor naturen er under pres på grund af menneskenes overdrevne forbrug af naturlige ressourcer.

Den grund, vi står på, er også en etisk grund. Hvad er rigtigt og forkert, når vi både skal leve og samtidigt sikre livsbetingelserne for jorden og alt levende i fremtiden?

I Ruhwalds skulpturer stopper tiden. Regnen stopper med at sile, og træerne i skoven står stille. Vi får et øjeblik til at fundere og til at tale med hinanden om, hvordan vi lever i verden.” – Bornholms Kunstmuseum

Læs om højskolens værksted for Aktuelt ->

Arrangementer

Christian Falck Wolff (f. 2000) er uddannet fotojournalist fra Danmarks Medie- & Journalisthøjskole i Aarhus. I de sidste tre år har han med sit personlige...
Vil du på højskole for at udforske dine kreative evner eller måske fordybe dig i en kunstnerisk disciplin? Overvejer du et et højskoleophold og er...
Nærmere information følger. _ Artist Talks på Kunsthøjskolen i Holbæk er åbent for alle og det er gratis at deltage. Arrangementet starter kl. 20.00 og...

Se alle aktuelle arrangementer ->