På højskolen lever vi sammen på tværs af alder, erfaring og personligheder – vi er tilsyneladende tætte, men samtidig også stadig nye for hinanden.
Vi har forskellige måder at håndtere vores udfordringer og følelser på.
Vi kommer alle med forventninger – til os selv og til fællesskabet – med ønsker, håb og drømme, som måske, måske ikke, vil lykkedes.
Derfor afsætter vi tid til at snakke sammen, med udgangspunkt i nogle specifikke spørgsmål, som skal guide vores snakke et fælles-sted hen.
I ‘samtalesalon’ opdeles fællesskabet i små grupper á max 5 personer, efter et tilfældighedsprincip, for derefter at starte snakken med udgangspunkt i spørgsmålene fra ‘samtale-menuen’.
Det er en god måde at komme i snak med hinanden uden at skulle bruge tid på at spørge “Nå, hvad laver du så?”
Spørgsmålene til samtale grupperne i denne omgang var blandt andet:
– Hvad gør dig tilpas i et fællesskab?
– Hvad gør du for, at andre skal føle sig tilpas?
– Er du opmærksom på de forventninger du har til dig selv? Til andre?
– Stiller du høje krav til dig selv? Til andre?
– Hvad synes du er det sværeste ved lære andre at kende?
– Hvad synes du er det sværeste ved at andre skal lære dig at kende?
– Hvornår har du følt, at du skulle være en anden for at passe ind?
– Hvordan kan du mærke, om du trives? Er det noget, som andre kan aflæse?
– Har du følt dig ensom på højskolen? Hvornår/ hvordan?
– Hvad gør du for at afhjælpe følelsen af ensomhed?
– Hvad kan andre gøre?
– I hvilke sammenhænge føler du dig mest nærværende?
– Er der forskel på dit nærvær når du er alene eller sammen med andre?
I livet kan samtalefærdigheder være nøglen til at udtrykke følelser og tanker på en sund måde. Det fører til dybere forståelse og intimitet mellem mennesker.