Mit personlige, mest
private rum
12 modeller af personlige rum udvalgt af rent private årsager
På podier
Væggen
Om forskellen mellem personligt og privat.
I kunsten er det vigtigt at fortælle noget vedkommende, noget som andre er interesseret i at høre om, og der findes ikke meget der er mere interessant end rigtige historier. Om disse historie er sande er ikke så vigtigt som at de indeholder en kerne af noget erfaret og har en egen indre logik. Denne indre logik findes i eller på grundlag af fortællerens egne erfaringer, som kan genfortælles mere eller mindre sløret eller teoretisk. I disse kunstgreb opstår en større eller mindre distancering fra den oprindelige erfaring, som afhænger af fortællerens vilje til at dele sine personlige erfaringer. Grænsen mellem de personlige erfaringer som kan deles med andre og private oplevelser der holdes skjult, er forskellig fra person til person og vil i meget høj grad være med til at forme kunsten man laver.
Ordet privat kommer af latin, privare: fratage, unddrage – i forholdet til det offentlige, dvs. staten eller fællesskabet. Det private er noget, der gælder det enkelte menneske personligt. Det private kan være ejendom, som ingen andre har ret til, eller det kan være intime tanker eller følelser, som ikke vedkommer offentligheden. Der eksisterer en forestilling om, at hvert enkelt individ har noget eget, er noget eget, og at der omkring det enkelte menneske ligger en «urørlighedszone», som filosoffen K. E. Løgstrup udtrykker det. Som vi ser, er ingen af disse forestillinger om det private ukomplicerede.
Derimod det personlige er næsten en forudsætning for vedkommende kunst, hvor selv tilsyneladende ”neutrale” kunstneriske udsagn indeholder spor af kunstnerens personlighed. Det ser man bl.a. i ismerne som minimalismen og konceptkunsten, der egentlig udtrykkeligt prøver at undgå det personlige i udførelsen, men hvor kunstnernes eget temperament alligevel sniger sig ind i værkerne
Underviser: Niels Bonde.
