Interaktiv arkitektur
Hvordan påvirker det arkitekturen, når sensorer er bygget ind i vores huse og kan reagere på vores ønsker og behov? Kan vi få arkitektur, der er klogere end en dør, intelligent ligefrem? Vi har kigget på en række sensorer, der kan læse vores miljø eller aflæse biometri dvs. data fra menneskers kroppe. Vi har arbejdet med flex-, tryk- og lydsensorer. Vi har programmeret Arduino computere – små billige computere, der potentielt kan bygges ind i hvad som helst – til at læse data og styre en række servomotorer og andet output. Og vi har været på RUCs Fablab og laserskære modeller og dele til projekterne. Projekterne sparker til grænserne for hvad arkitektur kan være og åbner et land af muligheder for Smart Arkitektur.
Proces foto
Projektbeskrivelser
Olivia Thomsen har lavet en just in time trappe, der folder sig ud og op foran og bagved en som man går. Trappen sparer en masse plads i små hjem og er konceptuelt en væg man kan gå på – en øvelse i zen og arkitektur.
Bettina Barlinn har arbejdet med et interaktivt element bestående af sammenføjede fem- og sekskanter. Strukturen kan manipuleres af mennesker og skabe rum, legemuligheder og små pavilloner. Idémæssigt er det en bold, der er foldet ud. Den blander bevægelse og fast struktur og skaber et interaktivt landskab til en park.
Mathilde Herbert har lavet et lejlighedskompleks hvor facaden til hver lejlighed kan åbnes og dermed danne små altaner. Arkitekturen vil konstant være i forandring og danne nye rum mellem inde og ude.
Stine Elkjær Iversen har designet et dansegulv, der får musikken til at spille højere jo mere og jo flere der danser på det. En række Piezo sensorer opfanger bevægelser i de forskellige zoner på gulvet. Dansegulvet kan klappes sammen og sættes op hvor som helst = instant party.
Arna Hallsdórsdóttir voksede op på en fårefarm på Island. Hun har lavet en sensor, der kan måle hvornår fårene får veer og skal føde, så landmanden eller medhjælperne kan komme til assistance. Det er en kæmpe forbedring ikke hele tiden at skulle overvåge fårene manuelt. Sensoren kan potentielt bruges til mange andre dyr.
Jonas Lillesø Bentzen har lavet et lineært hus, der kører på skinner så dele af huset kan skilles ud fra hovedbygningen og der opstår terrasser imellem bygningerne. Det giver helt nye rumlige muligheder, hvis man vil skille kontoret fra de øvrige hjemlige funktioner ved hjemmearbejde, hvis teenagere skal have deres eget, eller hvis man bare vil have mere lys og mere kontakt med naturen i boligen i hverdagen.
Jakob Müller har researchet den ideelle spille-setting og har bl.a. udviklet et pointsystem til multi-player spil som projiceres på væggen og skaber mere social gaming.
Viktor Aabo har produceret et socialt offentligt rum og lyssystem. Det fungerer som en social markør så når mennesker sætter sig på det, lyser det op og tiltrækker potentielt andre til stedet. SI-GHT består af en række matterede plexi-kuber, der kan stables og lyser i forskellige farver og som aktiveres af tryksensorer.
Lea Maria Kinch Hermansen har lavet et lejlighedskompleks med individuelle lejligheder, der drejer i forhold til årstidernes skiften for at få optimalt lysindfald. Samtidigt kan lejlighederne drejes så den enkelte beboer kan få den ønskede udsigt i alle rum.
ARKITEKTUR KUNSTHØJSKOLEN 2014
Underviser: Nis Rømer. Teknik og support Anders Møller.
