BIOPOLIS

PRESSEMEDDELELSE

Udstillingen BIOPOLIS fremskriver tendenser i nutiden til en nær fremtid hvor op mod 75% af verdens befolkning lever i byer. Byerne bliver i sig selv organismer, der til dels er ude af menneskelig kontrol og antager deres egne liv. Nye politikker, markedskræfter og klimatiske forhold påvirker og udbytter vore kroppe. Et tæt net af sociale medier og et miljø, der konstant kræver vores opmærksomhed og indgriben eller afvigelse plugger sig ind i vores psyke. Regulering og anarki eksisterer side om side. Utopi eller dystopi vi surfer fremtidens BIOPOLIS.

BIOPOLIS: BIOlogi  & POLIS (By)

 

 

Jacob Rathsach har bygget en parcelhusmegastruktur; et eksperiment i boligformer, der tager det bedste fra parcelhuset og kombinerer det med byens tæthed og socialitet. Beboelsesformen kan rumme alt fra den meget individuelle livsform til den ekstroverte og kollektive. Laura Maulhardts projekt The Restroom, tager udgangspunkt i en ultratæt slumlignende bybeboelse, hvor selv toiletter er en mangelvare, affaldsstofferne bruges som biobrændsel og omdannes til energi for slumlandets beboere. Cecilie Lawaetz har lavet et kulturkomplekset, der blander kultur og beboelse, så museet bliver en del af dagligstuen og parken bliver en fælles køkkenhave.

 

Danielle Schultz har lavet en IdrætsPARK med klatrevæg, svømmehal, juicebar, en park og en idræts biotop. Axel L. Nygaard tager inspiration fra Yggdrasil – livets træ, en biologisk boligform  giver forskellige livsbetingelser for mennesker, dyr og insekter. Ronja H. T har designet Vingehuset, der kan placeres på vand der hvor befolkningstætheden er blevet for stor: Huset er et  selvforsynende 0-energihus. Snorri Thordarson eksperimenterer med fremtidens ultratætte beboelsesformer, men forlader det traditionelle højhus, og præsenterer et fyrværkeri af formel innovation for fremtidens bolig. Det er 0-energihuse med parker på toppen.

 

Helene Anker Rasmussen har lavet konceptet ”HomeMore” –  en boligform, der bruger præmissen om hjemløshed som et positivt koncept. Boligcellen og den tilhørende elvogn giver frihed til at kunne være hjemme hvor som helst i fremtidens Biopolis. Ida Kaae Olesen har lavet en Sports Stack en tivoliseret disciplinering af kroppen, et åbent idrætskomplex, et idræts MEGA-center hvor alle er både tilskuere og udøvere på en gang. Natasha Østergaard, har lavet et drivhus boligkompleks hvor planter og mennesker lever side om side.

 

Kristin Askelsdottirs projekt hedder fra A til B – er et af de mest fundamentale principper i en by. Det afprøves med en række forskellige broer og strukturer, der optimerer ruterne i byen under mottoet ” why walk all the way, when you can do half?” Kristoffer Nocon-Kahlkes ”Hospital” signalerer soliditet og troværdighed, en redning fra anarkiet og en sikker havn for kroppens restitution. Jingjing Ke har lavet fremtidens TV center hvor envejs kommunikation veksler med sociale medier og et walk in center hvor du kan lave dit eget TV-program. Astrid Vester-Ebbesen har lavet en svampekoloni, der skaber et ekstra lag af beboelse high in the sky og mere plads på jorden. Isak August Eriksen har bygget et trekantet boligkompleks og en park der giver urban kant.

 

Underviser: Nis Rømer

Arkitektur, Kunsthøjskolen i Holbæk, Efterår 2012