Livet på skolen

Et højskoleophold omfatter meget mere end den rent faglige undervisning, og her på Kunsthøjskolen spiller det sociale en væsentlig rolle for dagligdagen og det samlede udbytte. Vi kan have op til 78 elever på vores 18/20 ugers kurser, og for at skabe overskuelig social enhed for de mange elever, inddeles man i fire-fem bo-områder, som vi kalder familier, når man begynder på skolen. Denne inddeling gør det også nemmere at planlægge en række af de praktiske fællesopgaver, som alle elever er forpligtet til at deltage i under opholdet. Det handler kun om et par timer om ugen, og vi opfordrer i den forbindelse alle til deltagelse, ansvarlighed og forståelse.
 

Billeder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagenBilleder fra dagligdagen

Det sociale liv på Kunsthøjskolen er som regel vildtvoksende. Med de kunstneriske processer som udgangspunkt er der rig mulighed for at producere frie elevprojekter på tværs af værkstederne og iøvrigt udenfor undervisningstiden, for værkstederne er åbne døgnet rundt. Samværet på værkstederne udenfor undervisningstiden er en vigtig energiskabende faktor, som beriger det kunstneriske arbejde. Det man kan lære af at følge andres arbejdsprocesser, er uvurderligt meget mere, end man umiddelbart forestiller sig. En typisk dag på Kunsthøjskolen kunne fx se sådan ud:

Du vågner og går til morgenmad i tidsrummet 8.00-8.45. Herefter er der en halv time til formiddagsundervisningen begynder. Kl. 11.30 samles skolen hver dag til fælles samling, hvor der fortælles om nyt på skolen, elevernes egne initiativer osv. Kl.12 går vi til frokost, og fra 12.30 – 13.30 indgår du måske som køkkenhjælp, som er en ordning, vi har på skolen, hvor man hjælper til på 3-mands-hold én dag hver 4. uge. Fra kl.14 – 17 er der undervisning på værkstederne og kl. 18 er der aftensmad. Kl.18.30 – 19.15 er der nogen af jer igen, der er ”køkkenhjælp”. Om aftenen kan der være foredrag, samspil, workshops, elevernes egne initiativer, film og hygge/samvær af forskellig karakter. I weekenderne vil der også være forskellige tilbud/workshops og ikke mindst fester. Husk at værkstederne på Kunsthøjskolen er åbne hele døgnet – også i weekenderne – og vi opfordrer alle til at bruge værkstederne!