Grafikken er et sprog med en individuel stemme, som malere og billedhuggere har betjent sig af gennem århundreder, for at inspirere og udvide deres arbejdsfelt.

Grafik

Grafikken har mange forskellige former for teknikker med vidt forskellige udtryk. Vi kommer til at arbejde med træsnit, linoleumstryk, kobbertryk og monotopier – altsammen med papiret som grundlæggende materiale. Der skal snittes, ridses, tegnes og eksperimneteres med både store og små motiver. Vi gennemgår til start diverse teknikker og arbejder derfra individuelt videre med egne projekter.

Undervejs ser vi på grafikken i samtidskunsten og på de løsninger og teknikker der arbejdes med. Vi taler om forholdet mellem teknik, indhold og kontekst. Vi tager på udstillinger og ser hvordan grafik bruges af aktuelle kunstnere. Vi besøger kunstnere og skoler der arbejder med grafik og henter inspiration til egen produktion.

Undervisere - Grafik

Skolens værksteder