Collagen illustrerer konkret de forskydninger (displacements) som vi oplever mellem forskellige realiteter, som vi hele tiden møder i vores hverdag.

Collage

I faget collage kommer vi selv til at udføre collager, remakes, assemblager og cut-up i undervisningen og gennem korte oplæg diskutere begrebets muligheder og omfang gennem udvalgte eksempler på collageværker fra kunsthistorien. Her lægges der op til, at den studerende selv skal finde frem til et værk, som de finder særlig interessant. Kurset afsluttes med en fælles fernisering med holdets værker.

CollageCollageCollageCollageCollageCollageCollageCollageCollageCollageCollageCollage

Udtrykket collage stammer fra det franske “coller”, der betyder ”at lime”. Udtrykket blev opfundet i begyndelsen af det 20. århundrede, da collage blev en karakteristisk del af moderne kunst. Collagen illustrerer konkret de forskydninger (displacements) som vi oplever mellem forskellige realiteter, som vi hele tiden møder i vores hverdag. Teknikken anvendes i maleri, skulptur, keramik, arkitektur, som storyboard til en film eller serigrafi og kan sommetider omfatte avisudklip, bånd, stumper af farvet eller håndlavede papirer, dele af andre kunstværker eller tekster, fotografier og andre fundne objekter, limet på et stykke papir eller lærred. Billedhuggere kan kalde det for readymades, assemblager og installationer. I arkitekturen dækker begrebet spolia over hvordan store byggeelementer er genbrugt på en helt konkret og collageagtig facon allerede fra antikken. Forfatterne benytter sig af cut-up teknikker, og musikerne benævner det samples og remixes, og collager af musikvideo hedder mashup. Collagen handler med andre ord om at skabe en ny helhed ud af forskellige materialer enten som et slutresultat eller som skitse til et senere arbejde.

Skolens værksteder