Maleri/Tegning

Eftermiddagsfag, Fag i 1. periode ( 7. jan. - 25.feb. )

Undervisere: Morten Schelde & Trine Boesen

Vi skal arbejde med tegning og maleri.
VI har delt undervisningen mellem os, så vi tager en uge på skift. I opstart og slutning er vi der begge to sammen.

Formålet med undervisningen er at understøtte den enkeltes udtryk og den selvstændige indsats.

Arbejdet på holdet består i at arbejde kreativt og indadvendt, samtidig med at man tilegner sig viden og erfaring. Trine og Morten har hver især arbejdet med maleri, tegning, installation og forskellige grafiske udtryksformer. Det er det primære fokus på holdet, men man kan sagtens forestille sig at der kan være andre måder at arbejde med kunsten på, som også kunne fungere i undervisningen.

Kunst handler på den ene side om friheden til at lave de billeder du brænder for, men vejen hen til det sted, hvor du kan mærke at det rykker dig, at det betyder noget særligt for dig, kan være som en labyrint at finde rundt i. Hvad er din personlige tilgang? Arbejder du med et personlige fortællende udtryk, eller det konkrete der trækker?
På den anden side er arbejdet med kunst også at forholde sig til de ting andre har lavet og kaldt kunst før dig – kunstbegrebet, som vi forstår det idag, udspringer også af en tradition, der starter ca. i renaissancen, over de forskellige store “ismer” i det 19. og 20. århundrede og op til nutiden.
VI skal også se på en masse kunst sammen.

Forløbet ender med at vi vender os udaf mod verden – i form af en udstilling vi arrangerer sammen.

Undervejs vil der blivet stillet opgaver og lavet øvelser efter behov, såvel som at vi skal stifte bekendtskab med forskellige materialer inden for tegning og maleri.


Læs om værkstedet for Maleri