Kunsthistorie

Fag i 1. periode ( 11. jan - 22. feb ), Formiddagsfag

Kurset vil introducere og diskutere forskellige kunsthistoriske tematikker, problemstillinger og metoder. Fremfor en kronologisk gennemgang af kunstens historie vil kurset koncentrere sig om udvalgte tematiske nedslag i kunsthistorien med hovedvægten på moderne kunst og samtidskunst. Med udgangspunkt i konkrete værker vil vi undersøge og diskutere spørgsmål om eksempelvis diskurs, kunst og kontekst, fortolkning, sandhed og autencitet. Kurset vil løbende arbejde med en bevidstgørelse om, at kunstværket (forstået som andet og mere end et fysisk materiale) er et “møde”; kunstværket som repræsentation og som betydning finder sted i mødet med beskueren. Vi vil løbende diskutere dette “møde” og forsøge at belyse såvel beskuerens som værkets rolle heri.