Keramik - Forår 2017

I keramik, i forårsholdets 1. periode, har vi arbejdet med brugsting, med i udgangspunkt i tre forskellige keramiske teknikker: Pølseteknik, pladeteknik og overformning.  Herudover har vi blandt andet prøvet at modellere med bind for øjnene og at udtænke en tallerken, som ikke kan bruges som tallerken.

Arbejdet på keramikværkstedet har først en masse samtaleemner med dig, for eksempel: Hvad er det, som gør en tallerken til en tallerken. Hvad kommunikerer de ting, vi selv fremstiller. Hvorfor passer ægget ikke længere i æggebægret efter brænding.

De fysiske og håndværksmæssige udfordringer, overskygger hurtigt de designmæssige problematikker – og på den korte tid vi har haft, er vi kommet langt med fornemmelsen for materialet. Der er aldrig tid nok i lerværkstedet. Men glæden ved at skabe sin egen kop, er altid stor og vigtig.

Rammen i den sidste opgave, har været at skabe brugsting til et morgenbord – og morgenborde er jo meget forskellige. Én har f.eks. kun modelleret askebægre. Men de fleste har lavet kopper, tallerkener, skåle og kander mv. Alle morgenprojekterne er på udstillingen iscenesat med rekvisitter, som underbygger den keramiske idé.

Tine Broksøe, underviser i Keramik, Forår 2017