Arkitektur, Efterår
2016
Hvordan påvirker det arkitekturen, når sensorer er bygget ind i vores huse og kan reagere på vores ønsker og behov? Er arkitektur egentlig skabt til komfort og skal den absolut være enkel at bruge uden udfordringer eller forhindringer, med total klimastyring og ingen sved? Og hvad er det for arkitektoniske behov vi har som individer, fælleskaber og samfund? Dette er alt sammen spørgsmål som arkitektholdet har undersøgt, behandlet og kommet med konkrete bud på, ud fra overskrifterne Interaktiv Arkitektur, Arena og Living.
Nis Rømer, Underviser i Arkitektur, Efterår 2016
Arena
Ofte er arkitektur skabt til komfort. Den skal være enkel at bruge uden udfordringer eller forhindringer, med total klimastyring og ingen sved. Men en af de største trusler mod vores sundhed i dag er fysisk inaktivitet. Det er tid til et opgør med arkitektur uden modstand!
Arkitekturholdet har arbejdet med arkitektur, der udfordrer os og vores kroppe til at performe. Vi har arbejdet med uformel og formel sport med kroppen i rum med aktivitet og interaktivitet, med arkitekturen som arena.
Maria Elisabeth Andersen (Elis) har lavet et klatrebjerg i en virtuos limpistoløvelse som får os til at ønske at modellen blev bygget Nu. Her. Og i fuld størrelse. Cecilie Fjord Jacobsen har bygget noget der opløser alle forestillinger om hvad rum er; ingen indgang eller udgang, ingen afgrænsning og ingen instruktion – det er smukt og placerer mennesket åbent, reflekterende og interagerende midt i eksistensen.
Katinka Bjørk Burke Kristensen har redefineret og gentænkt omklædningsrummet. Det kollektive af- og påklædningsrum er definerende for hvem vi er som kultur, men har, ikke før nu, fået den kant og opmærksomhed rummet fortjener. Sara Kvilt Lindberg og Victor-Gabriel Nylev har opfundet en ny sport, en slags parkour omkring arkitektoniske elementer. Har du set banen vil du ikke kunne sidde stille, men ville straks blive udfordret til at kantløbe væggen, afslutte med et rul og tre skridt over den næste forhindring, for til sidst flyvende at dunke bolden forbi din modstander og ind i væggen.
Kati Seema Palmgren har taget udgangspunkt i boldenes baner og opspring i en tenniskamp. Hun har analyseret spillet i 3D og slowmotion som en sports analytiker og har skabt et tilskuer- og aktivitetsrum ud fra spillets egne præmisser. Lina Sophia Raetz og Thomas Vestergaard har lavet en offentlig plads, hvor man flydende skifter rolle mellem deltager, publikum og passerby. ”Intimate strangers” kan lave hurtige udvekslinger og måske gå skridtet videre. En basketbane og en multibane krydser sporet.
Jenny Hallre Tromborg har lavet et projekt der vender din verden på hovedet, vejen fortsætter sit spor og bliver til et buet overhæng, fra A->B->homo ludens. Gustav Bjørhus Askhaven har taget afsæt i genopbygningen af regeringskvarteret i Oslo. I stedet for at terrorsikre søges ekstrem åbenhed. Kontorer i stueetagen kan transformeres til fitness faciliteter hvor politikere og offentlighed kan udveksle uformelt. Stephen Kimingi Nganga og Thordur Frimann Thorhallsson har lavet en arena til robotkampe, en moderne gladiator ring for teknologiens fascinerende selvdestruktion mens masserne jubler. Sigurd Nis Schelde folder det irrationelle og poetiske ud i rekonfigurerbare mellemrum mellem bygningerne, hvor man kan dyrke sport og banerne kan skiftes, byens rum bliver en aktiv arena, og ikke bare et sted for shopping.
Living
Lina Sophia Raetz og Thomas Vestergaard har bygget en containerby og overvejet implikationerne ved at have midlertidige byer. Sigurd Nis Schelde har nænsomt kultiveret naturens materialer til en pavillon hvor menneskets relation til omverdenen kan kontempleres. Sara Kvilt Lindberg og Victor-Gabriel Nylev har lavet et sofabord 2.0. Kati Seema Palmgren har lavet et livsrum og et drivhus, hvor rummet går i et med naturen. Cecilie Fjord Jacobsen har designet et kollektiv inspireret af gårdmiljøer i Latinamerika og af træers årringe. Jenny Hallre Tromborg har lavet et origami hus, der kan foldes ud og er mobilt så livet kan leves hvor som helst. Emma Larsdotter Redin og Stephen Kimingi Nganga har bygget det ideelle arbejdssted. Maria Elisabeth Andersen eksperimenterer med fortovet som grundelementet for byens offentlige.Thordur Frimann Thorhallsson har arbejdet med sketchup modeler for en ny verden. Gustav Bjørhus Askhaven har lavet en undersøgelse af vores materielle grundbetingelser: ler og træ, og de forme der er livets og arkitekturens byggesten. Katinka Bjørk Burke Kristensen bryder den inhumane boligblok op med et virvar af trapper og træbeklædning.
Interaktiv Arkitektur
Hvordan påvirker det arkitekturen, når sensorer er bygget ind i vores huse og kan reagere på vores ønsker og behov? Kan vi få arkitektur, der er klogere end en dør, intelligent ligefrem? Vi har kigget på en række sensorer, der kan læse vores miljø eller aflæse data fra menneskers kroppe. Vi har arbejdet med flex-, tryk- og lydsensorer. Vi har programmeret Arduino computere – små billige computere, der potentielt kan bygges ind i hvad som helst – til at læse data og styre en række servomotorer og andet output. Og vi har været på RUCs Fablab og laserskære modeller og dele til projekterne. Projekterne sparker til grænserne for hvad arkitektur kan være og åbner et land af muligheder for Smart Arkitektur.
Maria Elisabeth Andersen (Elis), Cecilie Fjord Jacobsen og Katinka Bjørk Burke Kristensen har syret et ellers ordinært byrum til med kunstig natur, der rykker ved vores forståelse af rationalitet og orden i byen. En række svampegadelamper drejer langsomt hverdagen og det kendte af led. Sara Kvilt Lindberg og Victor-Gabriel Nylev ryster den grund vi tror er fast under fødderne på os i et livshjul, der forbinder planeternes rotation med de mest dagligdags handlinger.
Kati Seema Palmgren og Sigurd Nis Schelde har arbejdet med pladser og gader hvor lyssensorer styrer en skulpturel og strukturel stofudfoldning, som sikrer at byrummet vedbliver at være foranderligt og levende samtidigt med at der kastes skygge og klimaet styres. Lina Sophia Raetz og Thomas Vestergaard har lavet en selvkørende vejrradar, der kan give feedback fra selv de mest ugunstige klima- og vejrlig, robotten tænkes som et nyt interaktivt designfelt for arkitekturen.
Emma Larsdotter Redin har arbejdet med de interaktionsmuligheder, der findes mellem kroppe og arkitektur med et projekt om intimitet i offentlige rum. Skal vi nu til at have pladser til seksuelle eksperimenter og aktiviteter i offentlige rum? Det kan du regne med vi skal! Jenny Hallre Tromborg og Gustav Bjørhus Askhaven har lavet en klimastyret pavillon der åbner som en blomst og er styret af temperaturen, en altid foranderlig arkitektur. Stephen Kimingi Nganga og Thordur Frimann Thorhallsson har bygget et fuld funktionelt bord som reagerer på hvad der stilles på det med uendelige spejlinger så hverdagshandlinger multipliceres og afsløres som kilder til uendelig poesi.
