Udstilling efter første periode

Keramik fernisering -
Forår 2016

Alikka Garder Petersen fortalte, at den første del af undervisningen i faget Keramik var koncentreret om de grundlæggende teknikker med fokus på bl.a. formforståelse og materialekendskab, som er forudsætning for, at eleverne senere kan forme og udtrykke det, de ønsker.
Til de indledende, klassiske formopgaver hørte bl.a. arbejdet med de udstillede hænder, som eleverne havde modelleret og støbt i alginat og gips.

Blandt de færdige, individuelle projekter var både eksempler på værker, hvor eleverne havde fundet deres eget udtryk i teknikken og eksempler på konceptuelle, idébårne værker.

Udstillingen viste stor formmæssig og teknisk variation med bl.a. lamper, installationer, krukker og skulpturer i både porcelæn, keramik og gips, og flere af eleverne har efterfølgende besluttet, at de vil søge ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Kun en af eleverne havde tidligere arbejdet med faget, resten startede helt fra bunden. I løbet af undervisningen har de fået nye erfaringer fra processen og teknikker, som de kan tage med sig videre – også til andre kunstformer.
Alikka Garder Petersen, underviser i faget Keramik

Se billeder fra resten af udstillingen her: Fernisering efter 1. periode på forår 2016