Fernisering efter anden periode på
maleri - Forår 2015

Vi har i Maleri arbejdet med hvad maleri er både på et individuelt plan, som et kollektivt greb. Vi har arbejdet med at indfører dogmeregler for maleriet som valg eller den helt individuelle tilgang. I gennem en række mere teoretiske præsentationer med titlerne: ”Rød/Blå”,” Maleriet materie”, ”Tendenser i maleri”, ”Kontekst baseret maleri”, ”Figurativt maleri (erfarings maleriet)”, ”nyheds/medie reflekterende maleri”, ”Tal R syv farver” og ”metodisk tilgang til maleriet” har jeg forsøgt at skabe en reference ramme at arbejde ud fra. Vi har været på gallerirundtur til København, hvor vi har mødt udstillende kunstnere og gallerister, som har fortalt om de aktuelle udstillinger vi så.
Vi har også afholdt et 12 timers maraton med nye inspirations oplæg hver time.

På 2.periode udstillingen er der blevet vist individuelle værker på papir, lærred og video, hvor alle har fået plads til deres egen femvisning af produktionen. Desuden fælles projekterne ”Albert Hall” – hvor vi har arbejdet med rød/blå farver, samt hvad samstillingen af forskellige værker kan, når de bindes ammen af et enkelt greb – her farven, i både lyssætningen i præsentationen samt farvevalget på værkerne.

Fra 12-timeres maratonet præsenteres på udstillingen også fællesmalleriet, hvor vi malede med alt andet en pensel – som bildæk, påskeliljer og påskydningsfarve.

I opsætningen er også fælles projektet ”Ananas”, hvor alle har fået lavet en blindramme, opspændt med genbrustøjstykker, som allerede er ladet med mønster og betydning, fremfor det hvide lærred eller papir. De 20 individuelle værker blev opsat i et grid og blev således samlet til et hele.

I midten af udstillingen fandtes et mindre, letter skjult, rum med fem store fælles malerier, maler på tid til musik i kursuset første dage – for at illustrerer hvordan energi og styring indvirker på processen.