Visuel Kultur - Stopmotion

Visuel kultur: Content for
your life

Visuel kultur har lavet stop motion og claymation animationer, trickfilm, special effects, 3D animation og apps. Vi har brugt Dragonframe, redigeret i Final Cut, animeret i Flash, Blender, Corona, Lua og mange andre programmer. Vi har arbejdet med cinematografi, klipning og lyssætning. Rasmus Meisler fra Spild af tid har været på besøg.

Og vi leverer; Content for your life.

Foto’s fra Proces og Udstilling

Se også: Behind the scenes


PRESSEMEDDELELSE

Amalie K. Wistoft har lavet den håndtegnede animationsfilm Nymph. Kort og intens som livet selv. Hold øjnene åbne, du ville ønske at du kunne gøre det igen og igen.

Nikolas Moreys The Giving er en episk historie, der udspiller sig i en fjern fortid og handler om en, der redder skoven fra den totale destruktion. Claymation, røg, green screen + special effects. The Bohemian Rhapsody er en loopet flash animation til Queen.

Fríði Jacobsen & Andreas Jensen har lavet en dinosaurus-komedie om Piraten Rex, der er passioneret alkoholiker og som skider normerne et flot stykke. Stop motion, claymation og green screen.

Sofie K. Schmidts Tur ned ad trappen er et uddrag fra en musikvideo om en besværlig opvækst og det ondeste loop. Håndtegnet stop motion animation. Sofie har også lavet Musikdyret og Knockouter Space, der tager leret til den yderste grænse.

Katrine Brungaard Andersens Ravnen, ulven, pigen er et mørkt seksuelt drama, der udspiller sig i en skov. Håndtegnet og animeret + leporello.

Sebastian A. Munk har lavet Stumfilmen The Interview, der sætter spot på vores moderne arbejdsliv, samt stopmotion filmen Træmand om bevidsthed, om hvad vi kommer fra og hvordan vi er forbundet til universet.

Sindre Aslaksens stopmotion film: Tour de Ski er en seriøs nedtur til en anden verden.

Kristianna Johannesens stop motion film ”Vand pyt” handler om at der er huller i virkeligheden, man kan falde igennem.

Claudia Munksgaard-Palmqvists Moldovian Transpotting er en claymation film om en kunstner hvor værkerne overtager hans liv. Filmen Infantry handler om hvordan ens handlinger amputeres når man mangler lemmer.

Asdís Gylfadóttir har lavet flash animationen What is this? I dont know. En abstrakt meditation over verdens kræfter.

Felicia Sidenius håndtegnede animation Mi Condena, er en intim dans med personlige relationer og med den verden, der kan åbnes med et sensuelt vrid med hoften.

Ásdís Ólafsdóttir har lavet musikvideoen Before We Fall en eksistentiel flash animation om at kigge på ensomheden og finde sig selv i det dybeste rum.

Undervisere:
Teknik: Anders Møller
Kunst: Nis Rømer
App produktion: Jacob Nielsen
3D animation: William Reynish